Gulvvarme
Baggrund
Gulvvarme er ikke en ny opfindelse. Under det romerske imperium for 2000 år siden, opfandt romerne et gulvvarmesystem. Systemet udnyttede de varme gasser fra skorstenen. Gasserne blev ledt gennem kanaler i gulvet, hvorved gulvet blev varmet op.
Basis
Gulvvarme bliver mere og mere populært og er ved at blive standard i nye huse. Gulvvarme kan anvendes med alle slags gulvbelægninger. Flise- og stengulve bliver meget behagelige med gulvvarme. Trægulve er i de senere år blevet meget populære, men der er nogle enkle regler, man skal følge, for at trægulvet kan holde i lang tid.
Der er to typer gulvvarme:
- Komfort gulvvarme
- Primær gulvvarme
Komfort gulvvarme bruges i rum, hvor der er andre varmekilder som radiatorer eller brændeovn. Med komfortopvarmning får du fordelene ved et dejligt, varmt gulv.
Primær gulvvarme er til rum, hvor gulvvarmen er den eneste varmekilde.
Basisfunktionen i gulvvarme
Kroppen har det mest behageligt ved 18- 20°C i øjenhøjde og 22- 24°C omkring fødderne. Hvis du er kold om fødderne, føles hele kroppen kold.
Det har flere fordele at bruge gulvet som varmekilde. Gulvoverfladen giver en ensartet opvarmning af rummet. Det meste af opvarmningen (80%) er strålevarme, og ca. 20% opnås ved at opvarme luften. Med gulvoverfladen som varmekilde er gulvtemperaturen kun nogle få grader højere end den ønskede rumtemperatur. I velisolerede lokaler giver en gulvtemperatur på 23°C en rumtemperatur på 20°C.
Gulvvarme er et system med lav temperatur, som giver god komfort. Radiatorer er et system med høj temperatur, som giver høj temperatur ved loftet og stor luftcirkulation.
Gulvvarmen giver mulighed for at spare energi, fordi temperaturen i rummet kan holdes 1- 2°C lavere, end når man bruger radiatorer.
Almindelig årlig driftsomkostning med gulvvarme som primær varmekilde, baseret på huse i Skandinavien:
Badeværelse 3,5 m², velisoleret: |
45 kWh pr. m²/år |
(1,04 DKK/kWh) |
164,27 DKK |
Badeværelse 3,5 m², dårligt isoleret: |
90 kWh pr. m²/år |
(1,04 DKK/kWh) |
328,55 DKK |
Standardhus 100 m²: |
55 kWh pr. m²/år |
(1,04 DKK/kWh) |
5736,50 DKK |
Ovenstående tal kan variere, afhængig af lokale vejrforhold og energipriser.
Andre fordele:
- Opvarmning ved lav temperatur = energibesparende
- Større komfort
- Der er ingen opvarmningsudstyr, der optager plads
- Rummene er lettere at møblere
- Mindre støv i rummene
- Lave installationsomkostninger
- Ingen vedligeholdelse
Opvarmningskapacitet
Varmeevnen i gulvet skal have en kapacitet, der kan opvarme rummet i de koldeste vintre. Termostaten styrer energien i gulvet. Dette er altid tilrådeligt.
Nedenfor finder du den anbefalede varmeevne (W/kvadratmeter) for et hus, der er isoleret iht. nutidige, skandinaviske standarder.
For huse, der er isoleret iht. tidligere standarder, anbefaler vi, at man kontakter os for at få kalkuleret den nødvendige varmeevne.
Anbefalet opvarmningskapacitet ved primær opvarmning:
Rum |
Opvarmningskapacitet, W/m²: |
Entré, gang |
60 -150 (Note 1) |
Stue, soveværelse, køkken |
60 -100 |
Badeværelse, bruserum |
120 -150 (Note 2) |
Betongulve med god isolering |
50 - 80 |
Betongulve med dårlig isolering |
120 - 150 |
Garage |
60 - 120 |
Anbefalet opvarmningskapacitet ved komfortopvarmning:
Rum: |
Opvarmningskapacitet, W/m²: |
Entré |
60 -80 (Note 1) |
Stue, soveværelse, køkken |
50 - 70 |
Badeværelse, toilet |
60 -100 (Note 2) |
Betongulve med god isolering |
40 - 60 |
Betongulve med dårlig isolering |
60 - 100 |
Garage |
60 - 80 |
Note 1: Den høje opvarmningskapacitet anbefales, når der skal tørres gulve og vådt fodtøj
Note 2: Den høje opvarmningskapacitet anbefales, når gulvpladsen er væsentligt reduceret af toilet, afløb, bad osv.
Eftersom energitabet i lavenergihuse er meget lavt, vil komfortopvarmning være en tilstrækkelig varmekilde.