FAQ
Ofte Stillede Spørgsmål
Spørgsmål:
Hvorfor er der forskellige typer varmesystemer - til trægulve og betongulve?
Svar:
Vores systemer er testede til den europæiske standard IEC335/EN60335, hvor det anbefales, at der ikke bør installeres mere end 100W/m2 på et trægulv. Som en sikkerhedsforanstaltning følger vi denne instruks. Beton absorberer varmen mere end træ, så derfor har vi udviklet HeatBoard-systemet med et output fra 45W/m2 til trægulve, og kabler og måtter med et output på 120 til 200W/m2 til betongulve.
Spørgsmål:
Jeg har set nogle produkter til trægulvbelægning som kun er en tynd folie, hvorfor er HeatBoard-systemet lavet af aluminium?
Svar:
Under vores produktforskning har vi fundet ud af, at aluminium er et fortræffeligt materiale til at absorbere og fordele varme. Vi har udviklet HeatBoard-systemet for at få et varme-effektivt system. HeatBoard®-systemet bruger et tyndt 3 mm varmekabel, som i årenes løb har vist sig at være meget pålideligt.
HeatBoard® er meget lettere og hurtigere at montere; man skal ikke vente på at udjævner eller grunder skal tørre, ingen klistret tape på kablet og intet roderi med ledninger, der skal samles under gulvet. Det er enkelt at tilpasse omkring forhindringer, en meget bedre løsning end folier - og med en højde på 4,5 mm kan HeatBoard være de fleste steder.
Spørgsmål:
Kan det bruges sammen med træ- eller laminatgulve?
Svar:
HeatBoard® er udviklet specielt til trægulvbelægning. Det er fuldstændigt sikkert at lægge det under laminat, parket eller trægulve. Kontakt os venligst for yderligere oplysninger.
Spørgsmål:
Hvor sikker er HandyHeat gulvvarme?
Svar:
HandyHeat har mange års erfaring med at udvikle og producere varmekabler.
Alle HandyHeats varmemåtter lever op til kravene i de europæiske standarder. FloorMat & Cable kit er dobbelt isolerede med en jordafskærmning under kappen og har IEC 335/EN 60335-godkendelse. Alle FloorMat & Cable kit-systemer bruger en gulvtemperaturføler, der er forbundet til en HandyHeat DVTH elektronisk termostat, der styrer gulvtemperaturen.
Spørgsmål:
Kan jeg opvarme hele mit hjem med varme under gulvet?
Svar:
Elektrisk opvarmning er en implementerbar løsning i mange hjem. De lave installationsomkostninger ved elektriske kontra varmtvands-systemer gør denne form for opvarmning billigere at installere.
Spørgsmål:
Er jeg nødt til at have håndværkere til at installere et gulvvarmesystem i mit hus?
Svar:
HandyHeat-systemet er let at installere for enhver "handyman". Hvis du kan lægge fliser eller enhver type gulv og følge vore lette anvisninger, kan du gøre det. En uddannet elektriker skal dog altid udføre de elektriske installationer. Der følger altid fuldt ledningsdiagram, installationsvejledninger og garantiinformation med alle vores leverancer.
Spørgsmål:
Bliver gulvet ikke for varmt?
Svar:
HandyHeat DVTH-termostaten kan justeres til at styre gulvtemperaturen præcist til det niveau, som du finder mest behageligt.
Spørgsmål:
Er det ikke dyrt at bruge?
Svar:
Et 8 kvadratmeters badeværelse kræver måske kun 7 kvadratmeter gulvvarme. Når det bruges til at komfortvarme gulvet, bør det kun koste 40-60 Watt pr. kvadratmeter opvarmet område om året. Omkostningen pr. kilowatt varierer fra land til land, og tiden, hvor gulvvarmen kører, er gennemsnitligt 82 timer om ugen i løbet af et år.
Spørgsmål:
Jeg kan ikke lide at spilde energi; behøver jeg at have gulvsystemet tændt hele tiden?
Svar:
Til al gulvvarme anbefaler vi en DVTH132 intelligent termostat som indeholder en tidsurfunktion. Der er ingen grund til at have varme i gulvet, når du ikke er hjemme. Denne termostat kan bruge et forsinkende tidsur til at sænke temperaturen til det ønskede niveau.
Spørgsmål:
Hvem kan installere det?
Svar:
Alle kan installere det, så længe de følger den enkle vejledning, der leveres med varmesystemet. Imidlertid skal det være en uddannet elektriker, der forbinder varmesystemet til el-forsyningen.
Dette kabel er omfattet af 10 års garanti, hvis det installeres i overensstemmelse med installationsvejledningen.
Spørgsmål:
Hvad sker der, hvis gulvpladsen ikke er helt firkantet og måtten ikke passer helt?
Svar:
Gulvmåtten kan skæres over langs med bredden af måtten mellem kabelløkkerne, så måtten kan bøjes til f.eks. en "L"- eller "U"-form. Man skal dog passe på ikke at skade kablet. Varmekablet må under ingen omstændigheder skæres over eller forkortes.
Spørgsmål:
Vil varmen påvirke fliseklæberen eller fliserne?
Svar:
HandyHeat-opvarmede keramikflisegulve vil have en overfladetemperatur på ca. 22- 23°C, og klæberen under fliserne vil være nogle få grader højere. Denne temperatur vil ikke påvirke fliserne eller fliseklæberen. De fleste førende producenter af fliseklæber har bekræftet dette.
Spørgsmål:
Kan elektrisk opvarmning af et trægulv forårsage brand?
Svar:
Et FloorMat & Cable kit- eller HeatBoard-system, som er installeret efter HandyHeats vejledning, er fuldstændigt risikofrit, da kablerne er produceret iht. IEC 335/EN 60335-standarden. HandyHeat tilbyder HeatBoard-systemet specifikt til trægulve. Imidlertid skal det altid være en uddannet elektriker, der udfører de elektriske forbindelser.
Spørgsmål:
Hvad sker der, hvis gulvet bliver oversvømmet?
Svar:
Alle HandyHeat-kabler og FloorMat cold tail-afslutninger er vandtætte. Alle har en jordforbundet afskærmning under den ydre kappe, hvis der skulle ske en fejl.
Spørgsmål:
Hvad sker der, hvis der bruges spigre eller skruer i gulvet?
Svar:
Der må ikke anvendes spigre eller skruer i gulve med elektrisk varmesystem. Skulle kablet imidlertid blive beskadiget, vil den jordforbundne afskærmning rundt om kablet beskytte operatøren ved at forårsage, at den elektriske beskyttelse (HPFI-relæ) ved forsyningstilgangen slukker for kredsløbet.
Spørgsmål:
Hvor lang tid kan varmesystemet holde?
Svar:
Når FloorMat & Cable kit er installeret iht. vores installationsvejledning, bør kablet holde lige så længe som de andre elektriske ledninger i bygningen.
Spørgsmål:
Vil systemet opvarme rummet fuldt ud?
Svar:
HandyHeat giver fuld opvarmning under nye gulve, men FloorMat og Cable-kit systemet bruges også til at fjerne kulden fra et gulv eller give en varm overflade at gå på, og det vil holde gulve tørre i områder, hvor der bliver sprøjtet med vand.
Spørgsmål:
Har jeg brug for en termostat?
Svar:
Ja. Termostaten er en vigtig del af systemet. Den sikrer, at dit gulv eller rum opretholder din foretrukne temperatur.
Ved gulvopvarmning bruges termostater med gulvfølere til at vedligeholde en behagelig gulvtemperatur.
Ved rumopvarmning bruges termostater med gulv-/luftfølere, når gulvvarmekablet skal udgøre den primære varmekilde.
Spørgsmål:
Hvordan styres den?
Svar:
Den vægmonterede, elektroniske DVTH-termostat styrer systemet med en gulvtemperaturføler. Dette forhindrer, at gulvet bliver overophedet. Den mest behagelige overfladetemperatur vil være 22- 23°C, eller en hvilken som helst anden temperatur man ønsker. Temperaturen justeres let ved at dreje skalaen eller ved hjælp af knapper på termostaten.
Spørgsmål:
Kan jeg installere det med fliser på et trægulv?
Svar:
Ja, systemet kan installeres på et trægulv. Normalt spredes en varmeresistent masse ud på gulvet, og den får lov til at sætte sig, før man lægger FloorMat & Cable kit. Eftersom mellemlag i trægulve kan komme ud for nogen sammentrækning, kan det være nødvendigt at afstive gulvet ved at lægge mindst 15 mm krydsfiner (i våde rum) og fastgøre det med lim og skruer for at begrænse sammentrækningen, så flisegulvet får en stabil base.
Spørgsmål:
Hvad sker der, hvis systemet går i stykker om fem år?
Svar:
Alle HandyHeat kabler og måtter er omfattet af en 10-års garanti, når det er installeret i overensstemmelse med HandyHeats installationsvejledninger (termostater 2 år).
Spørgsmål:
Vil der ikke blive en stor niveauforskydning, hvis jeg installerer HandyHeat under de nye fliser?
Svar:
De nye FloorMat & Cable kit er designet til at blive installeret ovenpå det eksisterende gulv, så fliseklæberen og fliser kan lægges, når først FloorMat & Cable kit er lagt på plads. Der er ingen grund til at grave gulvet op, og FloorMat & Cable kit vil kun øge det færdige gulvs højde med 3 mm.
Spørgsmål:
Er det ikke farligt at have et elektrisk gulv i badeværelset?
Svar:
Alle elektriske enheder i et badeværelse eller køkken skal være installeret med et HPFI-relæ, (afbryder kredsløbet ved fejl) for at leve op til europæiske krav.
Spørgsmål:
Min udestue er kold om foråret og efteråret, fordi det er en tilbygning til huset. Hvad kan jeg gøre ved det?
Svar:
HandyHeat-systemerne kan installeres under næsten alle slags gulve. Det vil give varme i gulvet og hele rummet.
Spørgsmål:
Hvordan finder jeg ud af, hvordan jeg installerer HandyHeat gulvvarme?
Svar:
Vore installationsvejledninger er detaillerede og giver en grundig vejledning. Det er altid en rigtig god ide at gennemlæse vejledningen grundigt inden du påbegynder arbejdet. På den måde får du et godt overblik over arbejdet der skal udføres.